問題一覧
1
Hvad hed Danmarks første regering fra 1848?
Martsministeriet
2
Hvad sagde Christian VIII på sin dødsseng?
'Nu brister det derovre'
3
Hvilken type arvefølge gjaldt i Danmark med Kongeloven?
Agnatisk-kognatisk
4
Hvem stod bag skriftet "Ved Thronskiftet 1848" fra januar 1848, der blev udgivet just efter Christian VIII's død?
H.N. Clausen og J.F. Schouw
5
Hvem stod bag et forsvarsskrift for Christian VIII efter dennes død, der hidsigt angreb den liberale kritik af den afdøde konge i januar 1848?
Christian Molbech
6
Kongeskiftet 1848 blev modtaget med glæde, men også med insisterende forventninger. Allerede i januar blev man skuffet over kongen. Hvorfor?
Han ville ikke modtage petitioner og adresser
7
Frederik VII underskrev Forfatningsreskriptet af d. 28 januar tidligt i sin regeringsperiode. Reskriptet var for det meste skrevet af Carl Moltke. Hvad lovede den at indføre?
To stænderforsamlinger for hhv. Hertugdømmerne og Kongeriget, og en fri forfatning (ER DET RIGTIGT)
8
Hvad hed foreningen der var afgørende for hippodrombevægelsen, der krævede sociale og politiske forbedringer for arbejdere?
Haandværkerdannelsesforeningen
9
Hvad hed den slesvig-holstenske deputeret, der holdt en berygtet anti-dansk tale ved Rendsborgmødet d. 18 marts 1848?
Theodor Olshausen
10
Hvad hed den preussiske udenrigsminister, der beskrev den slesvigske krise som en "Himlens gave" og overbeviste Frederik Vilhelm om at intervenere?
Henrich von Arnim
11
20. marts tilspidsede situationen, da de nationalliberale på kontoret i Fædrelandet enedes om at afholde casinomødet samme aften kl. 20. Hvad sang folkeskarene, mens de ventede på casinomødets begyndelse?
"Danmark dejligst vang og vænge"
12
Hvordan kunne man, ifølge legenden, vide at det var D.G. Monrad, der talte med Bardenfleth om natten mellem d. 20 og 21. marts, for at diskutere et regimeskift?
Monrads galoscher stod udenfor lokalet
13
Hvilken person forsøgte desperat og uden succes at danne et ministerium i de kaotiske tider efter Folketoget og før martsministeriets dannelse?
P.G. Bang
14
D. 22. marts 1848 underskrev de nationalliberale ledere en erklæring der lovede støtte til et konservativt ministerium, og således troede man at Ejderpolitiklen var død. Hvorhenne skete dette?
J.F. Schous hus ved Botanisk Have
15
Da martsministeriet blev skabt d. 22 marts besøgte Orla Lehmann med det samme Kielerdeputationen. Hvad diskuterede de blandt andet?
Slesvigs deling
16
Ved kuppet i Rendsborg holdt Prinsen af Nør en tale, der krævede garnisonens loyalitet, da kongen var kuppet i København. Da nogle soldater spurgte hvor han fik informationerne fra svarede han...
Fra Berlingske
17
Hvad hed regeringspræsidenten af Hertugdømmerne, der måtte flygte derfra til København med pistol i hånd under oprøret i marts 1848?
L.N. von Scheele
18
Hvad var det første slag i Treårskrigen, der fandt sted d. 9 april 1848?
Slaget ved Bov
19
I april 1848 træder Preussen ind i krigen ved at sende Wrangels hær nord for Ejderen. I hvilket slag kæmpede danske og preussiske tropper mod hinanden for første gang d. 23 april?
Slaget ved Slesvig
20
Efter Slaget ved Slesvig retræterede den danske hær nordpå og stationerede sig her uden at vide at preusserne nærmede sig. Det resulterede i en katastrofe, hvor danskerne panisk måtte flygte til Als. Ved hvilken by skete dette?
Flensborg
21
Valgloven til Den grundlovgivende Rigsforsamlingen blev heftigt diskuteret og særligt ét punkt blev kritiseret navnlig af bondevennerne. Hvilket?
Kongevalgene
22
Efter Flensborgkrisen tog den danske hovedhær under Hedemann til Als. I maj 1848 krydsede preusserne under Wrangel Kongeåen - hvad var deres begrundelse for denne invasion af Nørrejylland?
At man skulle få erstatning for afbræk i tysk handel
23
I april og maj 1848 var der en intens magtkamp mellem krigsminister Tscherning på den ene side og General Hedemamn og Stabschef Læssøe på den anden side. Krigsministeren sendte en delegeret for at handle på hans vegne, hvem?
Oberst C.F. Hansen
24
Hvad indebar 'den russiske note', der blev givet Berlin d. 18 maj 1848?
At preusserne skulle trække sig ud af Nørrejylland, ellers ville de komme i krig med Rusland
25
Hvordan reagerede Sverige-Norge på Wrangels invasion af Nørrejylland i april og maj 1848?
De sendte 15000 tropper til øerne
26
I maj 1848 planlagde Hedemann og Læssøe et udfald fra Als bl.a. grundet Wrangel proklamation om at plyndre Jylland. Hvad kaldes de to slag som var et produkt af dette udfald?
Slaget ved Nybøl og Dybbøl
27
Efter Wrangels tilbagetrækning og slagene ved Nybøl og Dybbøl forhandlede man i sommeren om at indføre 'Malmøkonventionen'. Forhandlingerne forsinkedes da én person nægtede at underskrive dets stadfæstelse d. 14 juli. Hvem?
General Wrangel
28
De endelige Malmøkonvention blev underskrevet d. 26 august 1848. Hvad medførte den?
7 måneders våbenhvile, skabelsen af en 'Fællesregering' og en spaltning af den slesvigholstenske hær
29
Da forhandlingerne fortsætte i sommeren 1848 efter Malmøkoncentionens underskrivelse blev der - mest i aviserne - talt om en deling af Slesvig, hvilket stædigt blev afvist af folket. Ligeledes af Kongen, der sagde "Det skal ej ske" ved en troppeopvisning på Lerbæk Hede. Hvilken by ligger tæt på?
Vejle
30
Da Fællesregeringen ikke kunne realiseres, indførte Danmark - i strid med våbenstilstanden - en institution der skulle bevare tropper i Als og Ærø. Hvad hed den?
Immediatkommissionen
31
D. 5 oktober blev der afholdt valgt til den grundlovgivende Rigsforsamling. Hvor mange af dem der kunne stemme deltog?
33 %
32
Efter valget til den grundlovgivende rigsforsamling blev spørgsmålet om politisk modenhed og kultur diskuteret. Særligt storpolitikeren H.N. Clausens nederlag til væveren Hans Hansen blev kritiseret af mange. Hvorfor?
Hans Hansen var en tyv
33
Ved valget til den grundlovgivende Rigsforsamling skabtes partierne Venstre, Højre og Centrum. Hvor sejrede Venstre især?
Ved landområder på Sjælland
34
D. 11. november 1848 afgav martsministeriet sin afskedsbegæring. Hvorfor?
Fordi de ville dele Slesvig
35
'Slaget ved Brøns' var en nedslagtning af dansksindede nordslesvigske bønder foretaget af slesvig-holstenske tropper d. 22. januar 1849. Det var en episode i krisen om Fællesregeringens legitimitet. Hvorfor skete det?
Fordi bønderne nægtede at betale ekstraordinære skatter
36
Kun én eneste avis støttede ideen om at dele Slesvig i 1848-49. Hvilken avis var det?
Fædrelandet
37
D. 12. februar 1849 blev værnepligten endeligt vedtaget ved lov, selvom lignende midlertidige foranstaltninger allerede var gjort tidligere. Hvem var en af de få principielle modstandere af denne lov?
N.F.S. Grundtvig
38
Frankfurterparlamentet havde endeligt ved marts 1849 udformet en Rigsforfatning til et konstitutionelt Kejserdømme med Kong Vilhelm Frederik IV som påtænkt leder. Men kongen takkede nej. Hvorfor?
Fordi han ikke ville modtage en krone fra pøblen
39
I april 1849 påbegyndte Danmark krigen igen, da man mente 'Malmøkonventionen' var brudt. Hvorfor?
Fordi Fællesregeringen ikke blev respekteret i Hertugdømmerne
40
D. 5. april 1849 blev Slaget ved Eckernførde udkæmpet. Slaget var en stor ydmygelse for Danmark og nok den største bedrift for slesvig-holstenerne. Hvad hed skibet der sprang i luften?
Kristian VIII
41
Krigsminister C.F. Hansen gav den militære overkommando skylden for katastrofen ved Slaget ved Eckernførde. Hvad resulterede dette i?
Man fyrede General Krogh og Stabschef Læssøe
42
I april 1849 fik General Prittwitz klare ordre fra Frankfurt om at krydse Kongeåen, men nægter som preusser. Hans underordnet ignorerede dog dette og optrådte som en tysk helt ved at lytte til Frankfurt over Berlin og begynde angrebet på Kolding. Hvem var det?
General Bonin
43
Da den samlede Forbundshær invaderede Nørrejylland i 1849 med Prittwitz og Bonin tog General Bülow til Fredericia, mens Olaf Rye...
Blev jagtet gennem Jylland
44
Olaf Rye døde under Fredericia-udfaldet d. 6 juli 1849, men han stormede hvilken skanse?
Treldeskansen
45
Hvem var øverstkommanderende ved Fredericia-udfaldet d. 6 juli 1849?
General Bülow
46
Danskerne besejrede Bonins slesvig-holstenske hær ved Udfaldet fra Fredecia d. 6. Juli 1849. Hvad skete der 4 dage efter d. 10 juli?
Våbenstilstand mellem Preussen og Danmark indgås
47
Våbenstilstanden af 10. juli 1849 skulle vare i 6 måneder. Hvad indførte den?
Nordslesvig besættes af svenske tropper, Sydslesvig af preussiske
48
D. 9. april 1850 forlod General Bonin den slesvig-holstenske hær og den nye general Willisen tog over. Willisen var hadet af reaktionære kræfter - særlig Zar Nikolaus I. Hvorfor?
Fordi han nærede polske sympatier
49
I første halvdel af 1850 forhandlede Novemberministeriet intensivt med Berlin. Særligt ét spørgsmål splittede regeringen. Hvilket?
Hvorvidt man bør forfølge Slesvigs deling
50
2. Juli 1850 skete et gennembrud i Treårskrigen, da preusserne endeligt trak sig ud af krigen. Hvilken fred blev man enig om?
'En simpel fred' der mere eller mindre genskabte status quo
51
Efter Slaget ved Isted måtte General Willisen trække hæren tilbage til Rendsborg. Derfra lavede de to fejlslagne udfald i september og oktober 1850. Hvilke?
Mysunde og Frederiksstad
52
Enevælden blev afskaffet ved Januarreskriptet og Folketoget. Hvor langt tid havde Danmarj været underlagt enevælden?
188 år
53
Navnelovene i 1828 og 1858 var et forsøg på at standardisere og mangfoldiggøre efternavne. Det havde i virkeligheden den stikmodsatte effekt og var i øvrigt stærkt upopulært. Hvor stor en andel af befolkningen havde et -sen efternavn i midten af 1800-tallet?
80 %
54
Juli 1850 påbegyndte Treårskrigen påny - nu kun Slesvig-Holsten mod Danmark. Hvad gjorde General Willisen før de to hære mødtes?
Skrev et desperat brev om fred til General Krogh
55
Slaget ved Isted skete d. 24-25 juli. Natten mellem de to datoer lavede General Willisen om på sin plan. Hvordan?
Slesvig-holstenske skulle angribe om natten på signal fra bavneild
56
Oberst Læssøe døde i det tidlige morgenmørke d. 25. juli under Slaget ved Isted. Han døde efter hans hest blev skudt. Hvor faldt han?
Grydeskoven
57
Ved 7-tiden d. 25 juli 1850 om morgenen kunne Slaget ved Isted havde endt helt anderledes. Hvorfor?
General Schepelern var ved at omregne den slesvig-holstenske hær
58
Slaget ved Isted d. 24-25. juli 1850 regnes for Nordens største slag. Hvor mange soldater deltog i alt?
64000
59
Efter Slaget ved Isted blev der d. 2 august 1850 underskrevet den første London-protokol af England, Rusland, Frankrig og Sverige-Norge. Hvad krævede den?
Den danske helstat bevaret
60
Bombardementet og stormen på Frederiksstad d. 1-4. oktober 1850 var Treårskrigens sidste militære operation. Danskerne holdt fast trods det voldsomme angreb - hvem vidste særligt mod ved denne lejlighed?
Hans Helgesen
61
Ved et desperat møde i den slesvig-holstenske Landsforsamling d. 10-11. januar 1851 besluttede man at opgive oprøret - modsat statholder Beselers holdning. Hvad skyldtes denne beslutning?
Østrigs og Preussens trusler om krig mod Slesvig-Holsten
62
Regeringskommisær Tillischs styre i Hertugdømmerne blev stærkt kontroversiel. Hvilken handling vakte særlig vrede i befolkningen i 1850?
At angelboere skulle hilse gendarmer med særlig respekt
63
Dette berømte maleri er af Otto Bache fra 1894. Hvad forestiller det?
Troppernes hjemkomst i 1849
64
Gennem februar og marts 1851 begyndte de første af 'de regenburgske sprogreskripter' at træde i kraft. De krævede der blev taget mere hensyn til danske ønsker. Sprogreskripterne inddelte Slesvig i dansk, tysk og "blandet ". Hvad udgjorde den blandet del?
Halvdelen af Angel, til Flensborg og Tønder
65
Hvad var årsagen bag skabelsen af den væsentligt mere konservative juliministerie d. 13. juli 1851 efter novemberministeriet?
Europæisk pres
66
Hvad gjaldt Junigrundloven for udover Kongeriget Danmark?
Færøerne
67
Hvilken tegneseriefigur blev brugt af Corsaren til at gøre grin med den danske spidsborger?
Hr. Sørensen
68
Hvor stor en del af den sæesvigholste ske hær tog man til fange ved Slaget ved Boc dm 9 april 1848?
1/6
69
Hvad ville Frederio VII med de tilfangetagne slesvigholstenere efter Slaget ved Bov?
Skyde hver 10.
70
Hvordan kunne man se forskel på de to krigsparter under Slaget ved Bov d. 9. april 1848?
De slesvig-holstenske tropper bar et hvidt bind om skulderen
71
Hvem skulle ifølge under Rendborg mødet d. 18. marts 1848 have sagt at : "Danmark behøver vi ikke at frygte. De er et dovent, dorskt og usammenhængende folk, der har mistet al respekt i Europas øjne"
Theodor Olshausen